fbpx

Permanente links

Et permanent link eller permalink eller er adressen på din hjemmeside.
Det kaldes et permanent link, fordi linket ikke bør ændres så længe siden eller indlægget er live.

Et permanent link består af to dele: Domænenavnet og sidenavnet.
Det kan f.eks. se således ud: “https://webdus.dk/permanente-links”.
Her er webdus.dk domænenavnet og permanente-links er sidenavnet – altså adressen på det indlæg du læser lige nu.

Permanente links

SEO-venlige permanente links

Et permanent link skal være SEO-venlig hvis du vil findes på søgemaskiner som Google.

Linket skal starte med https som fortæller din læser og søgemaskinerne at hjemmesiden er sikker.
På dansk betyder det at de data som kommer og går fra hjemmesiden bliver krypteret, så andre ikke kan aflure hvad der f.eks. bliver afsendt fra en kontaktformular.

Det er ikke sikkert du kan se https i browserens adresselinje, men er der en hængelås er alt som det skal være.

Har du ikke hængelåsen eller https, så skal du have det installeret.
Det kan være et SSL-certifikat som mangler på dit webhotel.

Sidenavnet skal indeholde dit søgeord eller sætning. Altså det ord eller sætning dine potentielle kunder vil skrive i søgefeltet på søgemaskiner som Google.
Vil du gerne findes på Zoneterapeut i Kolding kan din sidenavn se således ud:
“https://din-hjemmeside.dk/zoneterapeut-kolding/”

Man bruger ikke “i”, “og”, “på” og lign. ord i sidenavnet.

Et bindestreg læses af Google som et mellemrum.

Et sidenavn skal udelukkende bestå af små bogstaver.
Benytter du store bogstaver risikere du at nogle webservere ikke tolker sidenavnet rigtigt.

Et sidenavn skal holdes så kort som muligt, ellers kan både din læser og søgemaskinerne tolke siden som spam-agtigt. Derfor kun ét eller maks. tre bindestreger.

Hvad syntes du selv ser bedst ud?
“https://din-hjemmeside.dk/din-zoneterapeut-med-de-bedste-behandlinger-og-priser/”
“https://din-hjemmeside.dk/zoneterapeut-behandlinger-priser/”

Din hjemmeside adresse bliver også vist på søgemaskinens resultatside, så den skal helst se indbydende ud og give den potentielle kunde lyst til at klikke.

Permanente links url

Sådan oprettes permanente links i WordPress

1

Log på WordPress og klik på Indstillinger > Permanente links.

2

Vælg Navn på indlæg.
Sidenavnet får nu som udgangspunkt samme navn som din side eller indlæg.

Tjek sidenavnet

Sidenavnet for som tidligere nævnt, automatisk samme navn som din side eller indlæg.
Men det er ikke altid hensigtsmæssigt, da det afhængig af navnet kan give nogle sjove sidenavne.
Du skal derfor tjekke sidenavnet inden du offentliggøre en ny side eller indlæg.
Det gør du på følgende måde:

1

Klik på Sider > Alle sider.

2

Klik på Lynrediger på den side / indlæg du vil tjekke.

3

Her finder du feltet Korttitel som viser Sidenavn.
Ser Korttitel/Sidenavn ikke rigtig ud, erstatter du feltets indhold med det ønskede sidenavn.

4

Klik på knappen Opdater for at gemme.

Vil du dele artiklen?

Del på facebook
Del på Facebook
Del på twitter
Del på Twitter
Del på linkedin
Del på Linkdin
Del på email
Del via mail

Du er velkommen med relevant ris og ros

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

En ny version af WEBDUS
er på vej….

Fremadrettet kommer du til at finde skabeloner, online kurser og masser af hjælp.

Du er velkommen til at lukke dette vindue og kigge dig omkring.

MEN der kan være sider som ikke virker, tekster som ikke er færdige osv.