Overskrifterne på dine sider og indlæg har direkte indflydelse på om din hjemmeside bliver fundet på søgemaskinerne eller ej.

Du kan give dine overskrifter koden H1, H2….H6.
I WordPress hedder de Overskrift1, Overskrift2….Overskrift6.

H1 er den vigtigste og H6 den mindst vigtige.
Du kan sammenligne det med et ringbind, hvor H1 er lig med titlen i ringbindets ryg, H2 er faneblade i ringbindet og H3-H6 er mere eller mindre vigtige overskrifter på de enkelte sider.

På denne side vil jeg vise dig, hvordan du fortæller søgemaskinerne, hvad dit indhold handler om ved hjælp af dine overskrifter.

Men først må jeg komme med en tilståelse.
Der er ikke noget som hedder SEO overskrifter. Det er et navn jeg har fundet på for forståelsens skyld.

Formatering af overskrifter i WordPress

WordPress kan ikke selv gætte om en overskrift er af typen H1, H2… Det er du nødt til at fortælle programmet.

Bruger du standard-editoren i WordPress, markerer du din overskrift og vælger Overskrift 1, Overskrift 2 osv.

Bruger du Elementor og indsætter en overskrift kan du under HTML Tag vælge om overskriften skal formateres som H1, H2 osv.

 

Overskrifter i Elementor

H1 – Den vigtigste overskrift

Den første overskrift formateres som H1, og skal indeholde det søgeord eller sætning din side eller indlæg handler om.
Er du tømrer og bygger nye carporte i Aalborg, kunne din overskrift f.eks. være: “Ny Carport i Aalborg”.

En H1 overskrift må kun forefindes én gang pr. side eller indlæg.
Du må heller ikke bruge den samme overskrift flere gange på samme hjemmeside.
Har du f.eks. “Ny Carport i Aalborg” som overskrift på to forskellige sider.
Hvilken side skal søgemaskinerne så placere først i søgeresultaterne?

H2 -Underoverskrifter

Underoverskrifter formateres som H2 – H6.
I praksis bruger man mest H2 og i sjælden grad H3.

De fleste læser ikke en længere tekst på nettet far start til slut.
De skimter i stedet for underoverskrifterne og stopper på når øjet får øje på en relevant tekst i forhold til det de leder efter.

Det er derfor vigtigt at benytte underoverskrifter som fortæller hvad afsnittet handler om og gerne med søgeord/sætninger som har relation til hovedoverskriften (H1).

Lad mig vise dig et eksempel:
Hovedoverskriften (H1) er: Parterapi øvelser
Underoverskrifter (H2) kunne så være:
Kom tættere på din partner med disse øvelser
3 parterapi øvelser I selv kan lave hjemme
Øvelser til parret som mere nærhed

Hele siden handler om Parterapiøvelser som du fortæller i overskriften. Den er lidt kort og udelukkende for forståelsens skyld.
Underoverskrifterne understøtter hovedoverskriften ved ligeledes at handle om øvelser for par.
Der behøver ikke stå øvelser i underoverskrifterne, men underoverskriften og tilhørende afsnit skal være relateret til hovedoverskriften – altså “Parterapi øvelser” i dette tilfælde.

 

H3 – H6

Har du meget lange afsnit og gerne vil inddele teksten i mindre betydningsfulde underoverskrifter kan du benytte H3.
H4 – H6 ser jeg i praksis  meget sjældent benyttet.