På denne side lærer du, hvordan du opretter en statisk forside i WordPress.
De fleste firma-hjemmesider har en statisk forside. En forside som kan bestå af en eller flere af følgende elementer:
- En kort præsentation af virksomheden.
- Præsentation af produkter eller tjenester.
- Vise priser.
- Vise tidligere kunders anbefalinger.
- Kontaktoplysninger.
Men lad os komme i gang
Jeg tager udgangspunkt i at du allerede har oprettet den side, du ønsker skal være din forside.
Er det ikke tilfældet skal du klikke på menuen Sider > Ny side og oprette/designe din forside først.

Sådan gør du:
- Log på WordPress og klik på Indstillinger > Læsning.
- Indstil startsiden til en statisk side.
- Vælg hvilken side du ønsker skal være den statiske forside.
- Klik på Gem.